Fyraftensmøde om finanslovsforslag 2024 og udviklingsbistand
Torsdag 12. oktober 2023 kl. 16:30 offentliggør Timbuktu Fonden en uafhængig analyse af finanslovsforslag 2024 og den danske udviklingsbistand.
Kom og deltag i debatten, når forfatteren, journalist Jesper Heldgaard, præsenterer analysen: “Tilbage i det gode selskab”.
Professor Anne Mette Kjær sætter analysen i globalt perspektiv og folketingsmedlemmerne Trine Pertou Mach (EL), Christian Friis Bach (RV) og Kasper Sand Kjær (S) debatterer Danmarks udviklingsbistand i finanslovsforslaget for det kommende år.
Der bliver serveret drikkevarer og snacks, og du får god mulighed for at deltage i debatten og netværke.
Mødet ledes af Thomas Ravn-Pedersen fra Timbuktu Fondens bestyrelse.
Tilmeld dig her eller kom på dagen.
Mødet foregår hos Folkekirkens Nødhjælp, Meldahlsgade 3, København V og arrangeres i samarbejde mellem IDA Global Udvikling og Timbuktu Fonden.