Graverjournalister får Timbuktu Prisen for afdækning af moderne slaveri

Thomas Foght og Sebastian Stryhn Kjeldtoft vil afdække, hvordan skruppelløse bagmænd i Asien og Afrika fastholder sårbare mennesker i en ond cirkel af svindelarbejde. Projektet skal åbne danskernes øjne for moderne slaveri.

I en verden digitaliseret med lynets hast er en stor del af den globale organiserede kriminalitet og menneskehandel rykket online. Moderne slaveri foregår i lukkede rum, skjult for den menige borgers øjne.

Vinderne af Timbuktu Prisen 2025 vil lave en undersøgende artikelserie, der åbner danskernes øjne for den nye og voksende problemstilling og viser, hvordan tusindvis af mennesker i det globale syd bliver ofre for tvangsarbejde og rekrutteret med beskidte metoder.

Journalisterne får overrakt Timbuktu Prisen d. 11. september ved en åben prisuddeling på DMJX’ campus i Ørestad.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft og Thomas Foght er begge erfarne graverjournalister med base i Taiwan og Kenya, hvor de rapporterer for henholdsvis Politiken og Jyllands-Posten. De vil bruge Timbuktu Prisen på 100.000 kroner til at undersøge moderne slaveri på tværs af landegrænser.

Vi vil give danskerne et indblik i, hvordan den moderne slavehandel ikke længere foregår på auktioner men på det internet, hvor vi alle sammen færdes.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft.

Vinderne fortæller, at politi og myndigheder i dag har store udfordringer med at opspore og straffe organisationer, der udnytter migrantarbejdere. Både i lande, hvor de slavegjorte opholder sig, og de steder, hvor folk bliver svindlet.

Kortene tæt til kroppen

Journalisterne kalder pengene fra Timbuktu Fonden en virkelig stor håndsrækning og understreger, at man kan komme rigtig langt metodemæssigt for 100.000 kroner.

Pengene giver en unik mulighed for at lave nysgerrig journalistik fra nogle af de kontinenter, vi ikke for alvor går i dybden med i den danske presse. I en tid hvor det ellers kan være svært at lave storslåede undersøgende projekter i udlandet.

Thomas Foght.

Prisvinderne vil gå stille med dørene i arbejdsfasen og ikke afsløre for meget om hverken konkrete kilder, metoder eller cases. Det er både for at holde historien eksklusiv, men også fordi, at det potentielt kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke journalisterne er varsomme rent metodisk.

De vil også undgå at tiltrække sig opmærksomhed, før det endelige gravearbejde om svindelmiljøerne er udgivet.

Begge prisvindere har stor erfaring med undersøgende journalistik. Thomas Foght er tidligere leder for Ekstra Bladets gravergruppe og har arbejdet på DR Indland, mens Sebastian Stryhn Kjeldtoft laver udlandsjournalistik for Politiken og har et indgående kendskab til Kina.

De glæder sig begge til at arbejde sammen på både et professionelt og personligt plan, men er også bevidste om, at projektet kommer til at kræve alle deres journalistiske færdigheder.

En af de største udfordringer bliver at finde frem til de bagmænd, som tjener ufattelige summer på de slavegjorte arbejdere. Især fordi de flere steder kan stå i ledtog med myndigheder og håndhævere af retssystemet.

De fortæller også, at den form for moderne slaveri, de vil afdække, allerede har spredt sig til store dele af Asien og Afrika. Derfor har de siden juni arbejdet intenst med emnet og allerede gennemført en reportagerejse til et land, hvor slaveriet har haft store konsekvenser.

Global udnyttelse i eksplosiv vækst

Slaveri hører bestemt ikke fortiden til.

Ifølge FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO) steg antallet af slavegjorte mennesker på verdensplan med 10 millioner alene fra 2016 til 2021. Mange mennesker lokkes af løfter om en håbefuld fremtid i lande med bedre levevilkår, men i stedet ender de som slaver i netværk, der er skjult for myndighedernes øjne.

Sebastian Stryhn Kjeldtoft uddyber;

Det berører potentielt også mennesker i Svendborg og Århus og alle mulige andre danske byer, og flere danskere risikerer i de kommende år at bidrage til at gøre bagmændene rigere.

Arbejdet vil munde ud i en undersøgende artikelserie samt forhåbentligt en række oplæg, hvor journalisterne kan fortælle om deres historier direkte til publikum. Timbuktu Fonden vil udgive opfølgende materialet efter udgivelse, når vinderemnet ikke længere er hemmeligholdt.