Ny undersøgelse: Unge ved for lidt om verden
Pressemeddelelse
En ny undersøgelse udarbejdet af Epinion for Timbuktu Fonden dokumenterer, at folkeskolens 9. klasses afgangselever ved alt for lidt om globale forhold. Undersøgelsen viser, at de fleste elever mener, at det er vigtigt at lære om u-lande i folkeskolen, og godt halvdelen (55%) vurderer selv, at de ved meget om forholdene i u-landene og u-landsbistand.
Hele 9 ud af 10 elever (92%) svarer, at de har lært om u-lande i skolen. Men kun 1/3 af eleverne (35%) har faktisk skrevet en skole opgave om u-lande, og under halvdelen af eleverne (45%) har arbejdet med u-lande som tema.
Alligevel kan eleverne ikke svare rigtigt på en række faktuelle spørgsmål om, hvordan forholdene er i u-landene, f.eks. ved kun 1 ud af 20 elever (5%), hvor mange børn som starter i skole i alle verdens u-lande. 3 ud af 4 elever (76%) kan ikke nævne en nulevende afrikansk politiker, ligesom eleverne ikke er klar over, at der faktisk starter lige mange drenge og piger i skole i u-landene.
Thomas Ravn-Pedersen, Timbuktu Fonden udtaler; ’Spørgeundersøgelsen understreger med al tydelighed, at undervisningen i globale forhold i folkeskolen er mangelfuld og utidssvarende. Partierne bag folkeskoleforliget begår derfor en fatal brøler, hvis de skriver den globale dimension ud af Folkeskolens fælles mål’.
Til trods for den manglende viden mener 1/3 af eleverne (32%) at u-landsbistanden hjælper i meget høj grad eller i høj grad, og 2 ud af 5 elever (39%) mener i meget høj eller høj grad, at Danmark har et ansvar for at hjælpe. Kun 4% af eleverne mener at u-landsbistanden hjælper i mindre grad eller slet ikke.
Næsten 3 ud af 10 elever har deltaget i internationale projekter med skoleklasser i andre lande (31%) eller lavet frivilligt arbejde med deres klasse til fordel for u-landene (25%). Alligevel viser undersøgelsen at kun 14% af eleverne kunne tænke sig at bo og arbejde i et u-land, mens hele 7 ud af 10 elever (69%) godt kunne forestille sig at bo og arbejde i et andet land end Danmark.
Thomas Ravn-Pedersen, Timbuktu Fonden udtaler; ’Elevernes manglende viden om verden bliver et samfundsmæssigt problem, hvis det påvirker de unges mobilitet og globale udsyn. Unge danskeres indsigt og lyst til at begå sig i andre lande og kulturer er vigtigere end nogensinde’.
Om den internationale dimension
Partierne bag folkeskoleforliget bestående S, R, SF, V og DF har netop sendt en præcisering og forenkling af de fælles mål for folkeskolen i høring. I aftalen om folkeskolen fra juni 2013 understreges det, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, for at danske elever kan klare sig i den stigende internationale konkurrence. Men i høringsforslaget bortprioriterer forligskredsen de internationale og globale problemstillinger til fordel for nye tværgående mål om it, sprog, og innovation og entreprenørskab.
Den internationale dimension har siden 1996 været en tværfaglig dimension, men blev først med Fælles Mål af august 2009 en tvungen del som skulle indgå i hvert eneste fag og inddrages i undervisningen, når det er relevant. Men da den nuværende regering har valgt at udskrive netop den internationale dimension i de fleste fag og kun prioritere det internationale i udvalgte fag som samfundsfag og geografi, er det endnu vigtigere at fastholde de internationale og globale problemstillinger som et tværgående mål i folkeskolen. Det vil betyde, at der fag for fag skal formuleres præcise kompetencer og færdigheder for den internationale dimension og globale problemstillinger. Noget som eksempelvis den norske folkeskole har haft siden 1998.
Om spørgeundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Timbuktu Fonden. Undersøgelsen er gennemført blandt mere end 500 elever i 9. klasse over hele landet i perioden 1. april – 28. april 2014.
Spørgsmål og kommentarer til denne analyse kan rettes til
Formand for Timbuktu Fonden, journalist og sekretariatsleder Thomas Ravn-Pedersen, 29 41 46 03