Fyraftensmøde: ‘Fra fattigdom til vækst’ og udviklingsstøtte i 2026

29/09/2025

Kom med til efterårets store udviklingspolitiske event!

Torsdag d. 9 oktober præsenterer Timbuktu Fonden og IDA Global Development en årlig analyse af den udviklingspolitiske retning i regeringens finanslovsudspil for 2026. Mens de politiske støttetiltag handler om at bekæmpe fattigdom, er vækstpotentiale nu blevet et nyt kriterium for udviklingssamarbejdet.

”Danmark vil fortsætte sin markante støtte til verdens fattigste, men vil i højere grad samarbejde med lande kendetegnet ved fremgang og stabilitet,” lyder det blandt andet i udspillet.

Læs analysen her.

Hvad får den kursændring af betydning for Danmarks udviklingsstøtte fremover? Og hvilke andre beslutninger lægges der op til i finanslovsforslaget? Det dykker vi ned i til fyraftensmødet, der finder sted ved Folkekirkens Nødhjælp på Meldahlsgade 3 i København.

Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår via dette link:

Danmarks udviklingsbistand i en verden i opbrud og FN i krise

Til eventet deltager journalist og forfatter til analysen Jesper Heldgaard samt formand for Udviklingspolitisk Råd professor ved Aarhus Universitet Anne Mette Kjær. Vi får også besøg af Karin Lind, international direktør for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, udviklingsordfører og Folketingsmedlem for Venstre og Henrik Frandsen, udviklingsordfører for Moderaterne.

Aftenen modereres af Timbuktu Fondens forperson Thomas Ravn-Pedersen og bestyrelsesmedlem Anne Mette Futtrup.