Line Vaaben og Sigrid Nygaard modtager Timbuktu Prisen på 100.000 kroner i 2026

Rugemoderskab er en voksende global industri. I den gængse dækning fokuserer journalister ofte på de infertile modtagerfamilier i vestlige lande, men hvordan ser surrogatmoderskabet ud fra de gravides perspektiv? Det spørgsmål vil vinderprojektet ”Livmoder til leje” besvare.

Surrogati er en mudret juridisk gråzone på verdensplan.

I Danmark og de meste af Europa er der generelt strenge forbud mod kommercielt og betalt rugemoderskab, mens nogle europæiske lande som Holland delvist tillader altruistisk rugemoderskab indgået frivilligt mellem parterne og uden økonomisk vinding.

Flere lande i verden som Thailand og Indien har de senere år forbrudt surrogati for at undgå fertilitetsturisme. Og så er der USA og områder som Californien, hvor rugemødre bærer andres børn inden for fuldt lovlige rammer med hjælp fra professionelle agenturer og SoMe-markedsføring. I Mexico på den anden side af grænsen vokser markedet hurtigere, end lovgivningen kan følge med.

Fortællende journalist Line Vaaben og fotojournalist Sigrid Nygaard vinder Timbuktu Prisen 2026 for en unik ambition om at følge kommercielle surrogat-mødre helt tæt på og fortælle deres historie om, hvordan det er at være gravid med et barn på vegne af en fremmed familie.

Prismodtagerne vil tage danskerne med til USA og Mexico, to nabolande med vidt forskellige vilkår for surrogat-kvinderne.

Ikke muligt uden Timbuktu Prisen

Den journalistiske idé opstod, da Line Vaaben og Sigrid Nygaard i 2019 lavede historien ”Storm i Colombia – fortællingen om et rugmoderskab” til Information. De fulgte det homoseksuelle danske par Martin og Nicolais rejse før og efter de blev fædre til en lille dreng født i Colombia af rugemoderen Karen Julieth.

Planen var at møde rugemoderen og være med til fødslen, men det satte COVID-19 pandemien en stopper for. Siden dengang har de to prisvindende journalister brændt for at vise den anden side fortællingen – om kvindernes fødselsrejse, og alle de overvejelser og stadier, de går igennem med deres egen familie. Line Vaaben og Sigrid Nygaard fortæller;

Vi er utroligt nysgerrige på de her kvinder. Det sad i os som en kæmpe mangel, at vi ikke kunne rejse ud og fortælle deres side af sagen. Derfor er det fuldstændig fantastisk, at Timbuktu Prisen 2026 giver os mulighed for at realisere ”Livmoder til leje.

De bemærker, at der i spændtfeltet mellem historier om danske par, der ønsker børn på den ene side og internationale graverhistorier om profit-drevne bagmænd på markedet for surrogati på den anden mangler lokal dækning fra rugemoderens perspektiv.

”Den her historie findes ikke derude. Og hvis nogen skal fortælle den, skal det være os,” tilføjer de begejstrede.

Helt konkret vil Line Vaaben og Sigrid Nygaard bruge Timbuktu Prisens 100.000 kroner til at rejse til Mexico og USA på cirka tre længerevarende feltbesøg – med start i vinteren 2027. Projektet havde aldrig været muligt uden støtte fra fonden, understreger de to vindere;

Timbuktu Prisen er afgørende for, at vi kan realisere den her historie. Reportageturene er meget bekostelige for én enkelt historie, så det er svært at få et medie til at binde an med idéen. Også selvom emnet rækker ind i vigtige lokale og globale perspektiver på kvindekrop, familier og markedet for biokapital.

Surrogati deler de moralske vande

Rugemoderskab er i vækst globalt set.

I 2025 blev markedet for kommercielt surrogati vurderet til 27 milliarder dollars, og i dag vurderes det, at over 20.000 børn årligt fødes via en rugemor på verdensplan. I Danmark er det anslået i skrivende stund over 100 børn.

Sigrid Nygaard og Line Vaaben beskriver i deres ansøgning, hvordan dem der primært betaler for at ”leje en livmoder” er heteroseksuelle par med fertilitetsudfordringer, mandlige par og enlige mænd. Prisen per barn kan løbe op i én million danske kroner, afhængigt af land og bureau.

USA er en interessant case, fortæller journalisterne, da over 200 surrogati-bureauer opererer fuldt lovligt i hele landet. De forældre, der vælger den amerikanske løsning er typisk mere velhavende og tilkøber forskellige ”Premium pakker,” hvor de kan vælge rugemoderen ud fra parametre som uddannelse og udseende og vælge at være med til fødslen. Det hele er prissat.

Går man over grænsen til Mexico, koster rugemoderskab det halve, og processen er langt mindre gennemskuelig og grundig. Der foregår ikke samme markedsføring som i USA, hvor kvinderne promoverer rugemoderskabet på sociale medier, deltager i netværksmøder og fremviser det som en måde at drive succesfuld virksomhed på.

Foruden de spændende fysiske, økonomiske og sociale rammer for surrogati, er der ét altoverskyggende og menneskeligt perspektiv, understreger prisvinderne. Nemlig hvordan det rækker helt ind i de mest intime sfærer af et menneske- og familieliv og er ladet med moralske og etiske dilemmaer.

En del af Sigrid Nygaard og Line Vaabens forkærlighed for emnet ligger i den måde, det er svært at tage et sort/hvidt standpunkt på.

På den side står stærke argumenter om kvinders kropslige selvbestemmelsesret, nye økonomiske muligheder for at finansiere alt fra boligkøb til uddannelse og den gode gerning i at hjælpe infertile familier med at opfylde deres største drøm.

På den anden side står markant afsavn og svære følelser hos rugemoderens familie, tvetydige juridiske rettigheder for børnene og økonomisk ulighed mellem dem, der køber, og dem der sælger på surrogati-markedet.

”Vi elsker historier, der ikke er nemme at forholde sig til. Læseren og lytteren skal gerne sidde tilbage oplyst men ikke nødvendigvis med en klar idé om, hvad der er rigtigt og forkert. Det må godt være komplekst,” siger Line Vaaben.

Fortællinger skal skabe maksimal identifikation

Prisvinderne planlægger at følge to surrogat-mødre og deres familier gennem et år. Projektet er at dække rejsen fra graviditet over fødsel til det såkaldt ”fjerde trimester”, hvor barnet er overdraget, og kvindens følelser og fysik skal falde på plads igen.

Historierne skal som visuel fortælling udgives i Information og som en podcastserie i Politikens lydunivers. De bliver også udgivet som bog, planlagt til udgivelse hos Lindhardt og Ringhof i 2028.

Arbejdet skal ske gennem tre længerevarende reportagerejser til henholdsvis USA og Mexico på flere uger hver. Undervejs vil journalisterne zoome ind på kvindernes hverdagsliv, deres relation til deres partnere og biologiske børn og de ”bi-karakterer”, som er en del af deres rejse.

Samtidig er ambitionen også at grave i de forskellige led i surrogati-industrien og belyse, hvem der profiterer, og hvordan.

På den helt store klinge skal projektet ”Livmoder til leje” give danskerne et indblik i det globale marked for biokapital. Fænomenet beskriver, hvordan kropsdele som livmodere, æg og stamceller kapitaliseres og omdannes til økonomisk værdi på i en verden, hvor købekraft og ressourcer er ulige fordelt mellem de enkelte lande.

I centrum står den stærke, personbårne og nære fortælling om kvinderne. De er ankeret.

Vi tror ikke nødvendigvis, at historien bliver stærk af at følge en helt masse rugemødre. I stedet vil vi gå i dybden med to spor i henholdsvis Mexico og USA og være åben over for overraskelser og perspektiver undervejs. Jeg forestiller mig som fotojournalist, at der er spændende visuelle kontraster mellem de to lande.

Sigrid Nygaard og Line Vaaben arbejder ud fra en narrativ tilgang og skaber fortællinger med karakterer, sceniske beskrivelser, plotmodeller og andre værktøjer som vi kender det fra fiktion. I projektet ”Livmoder til leje” vil de skildre rugemødrenes hverdag så komplekst, nært og billedligt som muligt.

Formålet er ultimativt at gøre et dansk publikum bedre i stand til at identificere sig med kvinderne og derigennem forstå rugemoderskab.