Analyser & Støttebidrag
Timbuktu Fonden udgiver hvert år en analyse af finanslovsforslaget for dansk udviklingsbistand. Du kan finde analyserne herunder. Ligeledes yder fonden ud over det store årlige formidlingslegat på 100.000 kr. også andre støttebidrag og vi afholder events og konferencer. Se et udvalg herunder.
Selvom Danmark bliver rigere, falder budgettet til udviklingsbistand i 2025 sammenlignet med rekordåret 2024. Samtidig udvandes flere mangeårige bilaterale udviklingspartnerskaber i Afrika på trods af, at regeringen har lanceret en "Afrika-strategi" med fokus på ligeværdigt samarbejde. Der er dog også nye tiltag - som for eksempel åbningen af tre nye ambassader. Læs Timbuktu Fondens nye uafhængige - og konstruktivt kritiske - analyse af finanslovsforslaget for 2025 her.
Dansk bistand har i 2024 kurs mod over 23 milliarder kr. Rekorden skyldes ikke, at regeringen vil give mere end 0,7 pct. af det danske BNI i bistand, men at et milliard-efterslæb fra 2021-22 skal indhentes. Timbuktu Fonden præsenterer årets analyse af finanslovsforslaget, der går bag om de mange tal.
Engang var det klodens fattige, det danske udviklingssamarbejde først og fremmest handlede om. Sådan er det ikke længere. De seneste årtier er udviklingsbistanden – samtidig med, at den er blevet beskåret – blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere. Den tendens slås for alvor fast med finanslovsforslaget for 2023, konkluderer Timbuktu Fondens analyse.
En nødvendig reform. Sådan kalder regeringen den omlægning af det danske udviklingssamarbejde, finanslovsforslaget for 2022 er en del af. Men er omlægningen samtidig et udsalg af de principper og de værdier, det danske udviklingssamarbejde har hvilet på gennem næsten 60 år? Det kigger Timbuktu Fondens analyse på.
Den socialdemokratiske regering lægger både op til at fortsætte og forstærke sin grønne kurs i udviklingssamarbejdet og sit fokus på migration og på Afrika. Men regeringen vil stadig ikke øge bistanden fra 0.7 pct. af den danske bruttonationalindkomst, som næste år falder pga. coronakrisen. Dermed falder den danske bistand også. Så hvilke områder skal betale, når andre får mere?
Med sit finanslovsforslag for 2020 og sine Udviklingspolitiske prioriteter 2020-2023 markerer den nye socialdemokratiske regering
for første gang, hvad den vil med det danske udviklingssamarbejde.
Markerer det så en ny start for udviklingssamarbejdet? Analysen af finanslovsforslaget er skrevet af journalist Jesper Heldgaard med støtte fra Timbuktufonden
Analysen viser bl.a., at Danmark også i 2019 vil være det land, der modtager mest dansk udviklingsbistand. Alligevel er der ikke er offentligt tilgængelige oplysninger om den del af udgifterne til flygtningemodtagelse, der finansieres af udviklingsbistand – trods løfter om øget gennemsigtighed. Analysen er skrevet af journalist Jesper Heldgaard med støtte fra Timbuktufonden.
Drifts- og mediestøtte i 2018 på 50.000 kr.
VLAK-regeringen tilfører ikke ekstra midler til udviklingsbistanden i 2018, selvom de forsøger at få det til at lyde sådan. Rammen øges imidlertid kun, fordi der kommer færre flygtninge til Danmark (næsten 1,8 milliarder kr. kommer herfra), og fordi Danmark er blevet rigere. Vores BNI stiger, og alene dét faktum tilfører udviklingsbistanden 860 mio. kr. i 2018, sådan konkludere Timbuktu Fonden og Jesper Hedegaard, september 2017