Timbuktu Prisen på 100.000 kr. går i 2022 til journalisterne Mette Mølgaard Henriksen og Mie Olsen og projektet ”Ecocide på danskernes dagsorden”. Mette Mølgaard Henrikesen og Mie Olsen ønsker med deres journalistik at ændre en skæv verden og få belyst det vanvid, at man mange steder stadig den dag i dag kan slippe ustraffet fra at ødelægge Moder Jord.

Timbuktu Prisen 2021 på 100.000 kr. gik til dokumentaristerne Hanne Selnæs og Tina Harden og deres arbejde for at skabe dialog, viden og forståelse gennem idræt.

Timbuktuprisen 2019 gives til Peder Frederik Jensen for hans befriende nye syn på dem og os. Og for hans arbejde med at skabe forbindelse og genkendelse mellem situationer i Syd og Nord. Men også for at fokusere på paradokser, som den globale virkelighed anno 2019 er fuld af.

Engang var det klodens fattige, det danske udviklingssamarbejde først og fremmest handlede om. Sådan er det ikke længere. De seneste årtier er udviklingsbistanden – samtidig med, at den er blevet beskåret – blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere. Den tendens slås for alvor fast med finanslovsforslaget for 2023, konkluderer Timbuktu Fondens analyse.

En nødvendig reform. Sådan kalder regeringen den omlægning af det danske udviklingssamarbejde, finanslovsforslaget for 2022 er en del af. Men er omlægningen samtidig et udsalg af de principper og de værdier, det danske udviklingssamarbejde har hvilet på gennem næsten 60 år? Det kigger Timbuktu Fondens analyse på.

Den socialdemokratiske regering lægger både op til at fortsætte og forstærke sin grønne kurs i udviklingssamarbejdet og sit fokus på migration og på Afrika. Men regeringen vil stadig ikke øge bistanden fra 0.7 pct. af den danske bruttonationalindkomst, som næste år falder pga. coronakrisen. Dermed falder den danske bistand også. Så hvilke områder skal betale, når andre får mere?