Hvordan kan man som ung borger genskabe sit hjemland efter en altødelæggende borgerkrig? Det spørgsmål vil Timbuktu prisvinderne 2025 undersøge sammen med lokale kilder fra Syrien i den historiske tid efter Bashar al-Assads styrets fald.
Internationale videojournalister Andreas Merrald og Amalie Klitgaard får 100.000 kroner fra Fonden til at lave samskabende videoportrætter fra Syrien. De vil med personhistorier filmet af kilderne selv i Syriens gader vise genopbyggelsesfasen ‘indefra’ med alle dets håb, drømme og ambitioner.
Journalisterne vil lave videohistorier målrettet de sociale mediekanaler Instagram og TikTok for det globalt-orienterede ungdomsmedie Reelly.
Juryen var meget begejstret for projektet og til prisoverrækkelsen sagde forperson Thomas Ravn-Pedersen;
Med ny teknologi inden for digital historiefortælling vil I samskabe videohistorier med syrere over mobiltelefoner, så de får lov at stå i centrum af fortællingen. Det er kilderne selv, der ’ejer’ historien, og jeres opgave er at hjælpe med at formidle den så skarpt og fængende som muligt, så den kan nå et publikum i Danmark.
En af ambitionerne med vinderprojektet er at skubbe udlandsjournalstik i en mere inkluderende og mindre korrespondent-båren.


















